08. oktober 2019

Klimaneutralt landbrug - inspiration til næste generations landmænd

Landmanden Jens Krogh viser, hvordan konkrete handlingsplaner og investeringer kan bidrage til et CO2-neutralt landbrug.

Én af landbrugets største udfordringer i nyere tid er at sikre den grønne omstilling, og med en ambition om en klimaneutral mejerisektor i 2050 er der brug for inspiration fra de landmænd, der allerede er godt på vej.

Derfor bød direktør i Mejeriforeningen, Jørgen Hald Christensen, i går velkommen på Kroghsminde ved Ølgod, hvor Jens Krogh driver et økologisk og klimabevidst landbrug.

"De unge landmænd kommer til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt at vise dem de gode tiltag, der kan føre landbruget i en klimaneutral retning. Her er biogasanlægget på Kroghsminde et godt eksempel," lød det fra Jørgen Hald Christensen.

Rundt om en kabeltromle i Jens Krogs maskinlade er fødevareordfører Anders Kronborg (S), Lotte Ipsen, uddannelseschef på Bygholm Landbrugsskole og landbrugselever og unge landmænd inviteret af Mejeriforeningen for at debattere, hvordan landbruget bedst muligt imødekommer den grønne omstilling.

De unge landmænd er klimabevidste

Mikkel Juhl Nielsen har taget turen fra sin økologiske gård i Rønde til Vestjylland for at give generationen af yngre, klimabevidste landmand en stemme i debatten:

"Det er enormt vigtigt, at vi som landmænd gør en forskel for klimaet. Faktisk plejer jeg at sige til mine kammerater: Hvis du er interesseret i og går op i klima, jamen så skal du blive landmand. Her er faktisk en god og reel mulighed for at gøre en forskel," lød det fra Mikkel Juhl Nielsen.

Også på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, oplever uddannelseschef Lotte Ipsen, et stort engagement hos eleverne i forhold til bæredygtighed.

"Klima og bæredygtighed er noget, der fylder meget hos vores elever," forklarer hun og fortsætter:

"Derfor arbejder vi i undervisningen med konkrete forslag til, hvordan vi som landmænd kan være klimabevidste."

Klimahandleplan fra landmænd og politikere

Jens Krog har investeret i både vindenergi og biogasanlæg for at mindske gårdens klimaaftryk, men fremhæver de mange simple og mindre omkostningsfulde tiltag, der også reducerer CO2-udslippet:

"Det vigtigste er at lave en kilmahandlingsplan. Der er mange forskellige håndtag at trække i for at ændre kurs. Det eneste, det kræver, er viljen til at handle,” siger han, og forklarer at den største barriere ofte er landmændenes egen tankegang.

Mens han viser forsamlingen rundt på gården, peger han på hvordan LED-pærer i lamperne, optimering af køernes foder, sædskifte med fokus på kvalitetsgræs, der binder CO2, og fokus på minimering og optimering af maskinbruget, alt sammen er 'god landmandspraksis'.

"Det drejer sig om enkle virkemidler, der kan indføres uden at det koster en bondegård. Men som med små skridt gør en stor forskel," siger Jens Krogh, og håber, at Anders Kronborg, vil tage eksemplerne med tilbage på Christiansborg efter besøget.

Det nyvalgte folketingsmedlem og fødevareordfører hos regeringspartiet, Anders Kronborg, understreger, at landbruget er værdifuldt for Danmark.

"Vi skal hylde det gode, danske landbrug. Hvis erhvervet flytter til udlandet, er der intet der peger på, at vi opnår bedre forhold for hverken miljø, dyrevelfærd eller bæredygtighed," lyder det.

"Det er klart, at der fra politisk side skal skabes incitament for at arbejde målrettet for den grønne omstilling," slutter Anders Kronborg.

 Biogasanlægget på Kroghsminde omdanner uudnyttet biologisk materiale i form af gylle, græs og halm til gas, som bruges til el og varme på gården. Det fire år gamle anlæg anvender metan fra bl.a. gyllen til at producere energien og mindsker på den måde gårdens metanudslip i atmosfæren.

Vil du vide mere?