Nyt værktøj skal hjælpe Arla-landmænd med at reducere klimabelastning

Arla Foods introducerer et initiativ, der skal tredoble hastigheden af gårdenes CO2-reduktioner over de næste 10 år og opbygge et af verdens største sæt af eksternt verificerede klimadata fra mælkeproduktion.

Arla Foods' andelshavere er allerede blandt de mest klimavenlige mælkeproducenter i verden. Nu lancerer selskabet et nyt klimatjek på gårdene med omfattende vejledning til alle 9.900 nordeuropæiske andelshaveres i deres indsats mod klimaforandringer. Det skal bane vejen for, at virksomheden kan nå sine mål om at reducere CO2-udledningen med 30 pct. inden 2030 og blive CO2-neutrale i 2050, skriver Arla i en pressemeddelelse.

"Mejeriprodukter er en fantastisk naturlig kilde til næringsstoffer sammenlignet med deres miljøbelastning, men vi har et stærkt ønske om at opnå en endnu bedre balance mellem næringsstoffer og CO2-udledning. Arlas landmænd har allerede reduceret deres udledninger med 24 pct. siden 1990, men vi ved at det ikke er nok. Som i alle andre brancher er vi nødt til at gøre mere – og hurtigere," siger bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard.

Klimatjek giver overblik

Det nye globale standardiserede værktøj til klimatjek, skal nu implementeres i syv europæiske lande. Det bygger på den vellykkede klimatjekmodel, der er blevet brugt af de danske Arla-landmænd siden 2013. Klimatjekket skal hjælpe landmændene med at identificere udledninger på deres gårde og give et klart billede af de tiltag, som landmændene kan benytte til at reducere udledningerne yderligere. Hver Arla-landmand vil indtaste oplysninger om alt fra antallet af køer på gården, hvordan staldene er udformede, mængden af mælk de leverer, foderforbrug og -produktion, brug af energi og brændstof samt mængden af vedvarende energi, der produceres.

Klimatjekket omfatter et digitalt rapporteringsværktøj, som alle landmænd skal benytte til at indsende deres klimadata. Dataene verificeres af en ekstern rådgiver, som aflægger besøg på de enkelte gårde for at vejlede til forbedringer.

Med data fra potentielt 9.900 europæiske mælkeproducenter i 2020 og en årlig produktion på 14 mia. liter mælk er Arla godt i gang med at opbygge et af verdens største sæt af eksternt verificerede klimadata fra mælkeproduktion. Det danner et solidt fundament for benchmarking, videndeling på tværs af mejeribranchen og korrelationsanalyse.

"Med det nye globale klimatjek vil vi være i stand til endnu bedre at sammenligne os med vores kolleger i forhold til CO2-aftryk. Men endnu vigtigere er det, at vi kan bruge de indsamlede data til at opnå større viden og udvikle forskningsbaserede løsninger i samarbejde med landbrugssektoren og universiteter. Det er et vigtigt redskab, når vi skal beslutte, hvilke videnskabeligt baserede løsninger, der skal bringe os videre i kampen mod klimaforandringer," siger Jan Toft Nørgaard.

'Klimatillæg': 1c/kg

Ud fra de indsamlede data kan den enkelte andelshaver se, hvor meget CO2 der udledes per liter mælk og identificere, hvor der er plads til forbedringer på gården. Arla vil vejlede sine landmænd, så de kan reducere deres udledning med 3 pct. i gennemsnit om året, og dermed vil Arla være godt på vej til at nå sit mål om at reducere CO2-udledningen med 30 pct. inden 2030 og blive CO2 neutral i 2050. Data fra den tidligere klimatjekmodel har vist, at det er muligt at reducere CO2-udledningen med helt op til 4 pct. om året.

For at støtte op om andelshavernes brug af det nye klimatjek har Arlas bestyrelse besluttet, at landmænd, der deltager i programmet, vil få et økonomisk incitament på 1 eurocent per liter mælk. Tidligere tiltag har vist, at et økonomisk incitament er en effektiv måde at understøtte landmændene på i udrulningsfasen.

Arla Foods' bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard forventer, at langt størstedelen af Arlas landmænd vil deltage i klimatjekket, hvilket vil sætte ekstra skub i nedbringelsen af CO2-udledningen.

"Vores andelsselskab har nogle af verdens mest klimaeffektive mælkeproducenter. Men der er stadig landmænd, der ikke har haft mulighed for at gennemføre klimatjekket, så bestyrelsens beslutning om et økonomisk incitament kan forhåbentlig være en positiv opfordring til dem, ud over den løbende viden og læring vi alle kan drage fordele af," siger Jan Toft Nørgaard.